jeg er i Sverige, og jeg er nødt til at losse noget følelse ud over internettet, jeg er nødt til at skrive lidt om det, selv om jeg egentlig ikke vil, jeg vil ikke være tvunget til at bekende mig for noget, nogen? hmm, et ‘nogen’ jeg ikke fatter hvem er, men jeg tænker det sådan her: det er mine venner. inde på internettet: der sidder mine venner. sådan tænker jeg om det. slut bom
men kære venner, jeg vil meget hellere danse og drikke en øl med jer, det er sommer endnu, i ved det .
en af dagene i ugen, jeg gik en tur over i skoven, på den her lille ø, jeg gik over i skoven, og på skovstien stikker der visse steder noget klippe op – så at sige: klippens isse. Så kunne man træde på klippens isse. Hej klippens isse.
så skrev jeg på min mobil, på senere:
Jeg har set en ørn, og en fiskehejre. Køer og får. Og det smukkeste sted på jorden, faktisk. Og drømt, at jeg gik på en bro ved noget vand, men vandet nåede op over broen visse steder, og sæler svømmede rundt i vandet, rørte ved ens fødder.
det var en lidt uhyggelig drøm.
jeg har læst Laugesen: “En sjæl der kommer ud af sproget i en krop af ord” – sådan.
hørt Neil Young synge: “No one else can kill me like you do”. no one else can kill me like you do.
det er en kamp at skrive, nogle gange.
derfor har jeg skrevet det her digt:
/
et digt mere
selvfølgelig kan jeg det
selvfølgelig kan jeg det
selvfølgelig kan jeg det
bare ikke lige nu
/
og jeg læste Ninette Larsens bog, Hybrid, den er god, vild!, vildt skrevet,og jeg skrev dette ned om den: det er et univers, hvor man nødvendigvis får bærrenes farve om munden af at spise bær.
og nu læser jeg Kongens Fald, åh Mikkel Thøgersen, han er allerede en helt, min helt, her fire fem kapitler inde .
“Mikkel tvang sig til at se i en og samme Retning i længere tid, fristet af sin Dødsangst til at blotte sig og give Helvede frit Spil bagved. Naar han nu vendte sig, stod der en led Abe lydløst groet op af Jorden – han vendte sig bragt til det yderste af Banghed, men der var ingenting.”
shit – en led abe!!! lydløst groet op af jorden!!! Mikkel er bragt til det yderste af banghed!!! forstår man fandme
og hér
“Et stykke skraas overfor Mendel Speyers Hus laa St. Clara Kloster, og her var der et mørkt Hjørne, som Mikkel fandt det lykkeligt at staa ret op og ned i om Aftenen og Natten. Han kunde øjne Vinduet derfra.”
- åh et hjørne han fandt det lykkeligt at stå ret op og ned i.
-
og alt imens er transfervinduet lukket, jeg har set Chelsea slå Everton 6-3, og Fernando Torres er ikke længere i klubben, jeg har skrevet, på facebook, “held og lykke i AC Milan, søde søde søde søde Fernando Torres”. og nu lægger jeg et digt op, om Aston Villa – Chelsea, den 15.3.2014. da han endnu var i klubben.
det var en kamp, jeg så, da jeg var i Kbh i en weekend, fra højskolen.
jeg lægger det ind lige om lidt, nederst på denne post.
jeg har tænkt på en film, jeg ku lave – det her skulle på en eller anden måde ske, i filmen. det foregår i huset i Brabrand.
Jeg skal på arbejde i en lagerhal igen. Det er tredje gang, jeg er der. Jeg laver madpakke, skærer rugbrød med brødkniven. Smører det hårde smør ud på brødet. Ost. Skærer en peberfrugt i stykker. Jeg finder sølvpapiret frem fra skuffen, ruller et stykke frem og lægger rullen på kanten af bordet. Hiver til. Dér slutter dagen.
-
lige nu er den her ø meget lille, jeg føler mig langt væk, og det er jeg jo også.
det er en følelse, helt sikkert, som kommer til at gå væk og komme tilbage. det skal nok gå.
svenskerne siger: “jeg kjenner, at…” som: – jeg føler, at…
f.eks. læste jeg forleden, Ola Julén: “Jag kjenner en stärk oro”
(jeg føler en stærk uro),
men hey – jeg KENDER en stærk uro, det er jo en fantastisk måde at se det på.
jeg føler en stærk uro, jeg kender en stærk uro. hey stærke uro!
hør The Streets og læs et digt om Mourinho!
/ / / / / / / / / / / / / / / / / / /
DIGTET OM ASTON VILLA – CHELSEA, LINK HÉR HÉR HÉR: the referee has a good life
